Presse

Nyborg Strand udvider igen

Værelseskapaciteten på hotellet udvides i løbet af 2012 og første halvår 2013 med yderligere 75 hotelværelser. Dermed kommer det samlede værelsesantal op på 426 værelser og hotellet markerer sig dermed som provinsens absolut største hotel og konferencecenter. 

I 2010 tog hotellet 56 nye værelser i brug i den tilbygning som fik navnet "Skoven" og før dette i 2007 tog man et spændende mødehus og en ny indgang på ialt 2775 m2 i brug.


Udover ovenstående som allerede er en realitet har Nyborg Strand i 2011 erhvervet en mindre skolebygning i nær tilknytning til hotellets store P-plads (500 P-pladser bag hotellet) som overtages i løbet af sommeren 2012 - planerne for brug af disse skolebygninger ligger allerede på tegnebrættet - nærmere herom følger...    

  • Lagt på hjemmesiden d. 23 februar 2012

Rengøring på Nyborg Strand vinder EU´s miljøpris
Det miljørigtige rengøringssystem Viima, der anvendes på Nyborg Strand, har netop vundet EU´s miljøpris. Rengøringssystemet gør rent uden kemikalier og har givet vores hotel og konferencecenter en mere grøn profil.
Vi skiftede sidste år til Viima som er et system som bruger betydelig mindre kemikaler og næsten ingen vand. 
Vores oldfrue Dorthe Funder udtaler "Vi lægger stor vægt på at være miljøbevidste og er stolte over at vores rengøringssystem nu har vundet Eu´s miljøpris"

Bag Viima står De Forenede Dampvaskerier, som fik overrakt den prestigefyldte pris af miljøminister Ida Auken. 


  • Lagt på hjemmesiden d. 30. marts 2012